Nyheder

30.11.2013

Honorarstøtten i København

De københavnske spillesteder er temmelig afhængige af honorarstøtten fra stat og kommune. Støtten udbetales som klip a 945 kroner, der udgør halvdelen af en musikers honorar. Den anden halvdel bliver stort set automatisk tildelt af staten, således at et klip svarer til én musikertarif. Der er en række krav, der skal opfyldes for at komme i betragtning, for eksempel skal der opkræves entre til arrangementerne.

Når den slags tilskud skal udregnes, kan Musikudvalget i Københavns Kommune anlægge forskellige synsvinkler. Skal man for eksempel give til dem, som er dygtige til at få fulde huse; eller skal man udelukkende se på det kunstneriske indhold, uanset at det er ”hemmelige” koncerter?

Døm selv. Her er en liste over nogle af de steder, der er bevilget klip til i 2014 og 2015. Jazzhouse er ikke med i listen, da det er et regionalt spillested. En stjerne betyder at stedet ikke på forhånd er tildelt støtte i 2015:

Amager Jazzklub              40 klip

Cafe Bågårds Apotek      60 klip

Huset København         340 klip

Ingolfs Kaffebar               60 klip

Jazz Club Loco              100 klip

JazzCup*                          40 klip

Jazzhus Montmartre*     178 klip

La Fontaine                   260 klip

Long John                       40 klip

Mojo                              300 klip

Paradise Jazz                  330 klip

Sofies Jazz Klub               50 klip

Unicorn Jazz                    40 klip

Valby Jazzklub                 40 klip

Vanløse Jazzklub              40 klip

Østerbro Jazzklub            40 klip