Nyheder

23.02.2023

American Academy of Arts and Letters

To nye akademi-medlemmer fra jazzens verden

Denne organisation, med omkring 300 medlemmer, har som mål at fremme amerikansk arkitektur, litteratur, musik og kunst. Akademiet blev oprettet i 1898 og er beliggende i Washington Heights på Manhattan i New York, og dets sale er åbne for offentligheden med to udstillinger hvert år. Akademiet fordeler over en million dollars til priser, udstillinger, koncerter og meget mere.

I år hædres 19 nye medlemmer, som bliver livstids-optaget i akademiet. To af dem er komponisten og orkesterlederen Maria Schneider samt komponisten og trompetisten Wadada Leo Smith.