Emene med mange svar

Aarhus Jazz Festival 2015

Forfatter Besked
Skrevet den: 13. 07. 2015 [13:10]
Niels
Niels
Emne opretter
registeret siden: 11.01.2014
Indlæg: 26
Velkommen til juli.
Velkommen til Aarhus.
Velkommen til Aarhus Jazz Festival 2015

I 2014 løb Adam Engelhardt og jeg (Niels Christensen) København rundt under CJF og chattede efterfølgende om vores oplevelser på spillester og i koncertsale.

I 2015 er det Aarhus, der lægger spillesteder, pladser og sale til mine udgydelser. I Aarhus har jeg selskab af Mads Bang Sørensen, der herunder vil introducere sig selv. Vi er kommet lidt sent i gang, men er så meget mere determinerede; der skal lyttes og opleves fra formiddag til aften.

Vi håber, at vi kan formidle vore oplevelser optimalt til JSs læsere.

Mange hilsner
Mads Bang Sørensen og Niels Christensen

[Denne artikel er rettet 1 gange, sidst 13.07.2015 klokken 13:33.]
Skrevet den: 13. 07. 2015 [19:07]
madsbang
Mads Bang
registeret siden: 13.07.2015
Indlæg: 5
Ja, goddag, og velkommen til Aarhus, Niels og Læser.

Mit navn er Mads, og jeg har lovet Niels at skrive en kort introduktion til hvem jeg er og hvad jeg står for. Så både læserne og Niels ved, hvor mine holdninger stammer fra.
Jeg er født i ‘94, i en lille by midt i Jylland, hvor jeg har haft rig mulighed for at lytte til høj musik, uden hverken underboer eller overboer, gennem mine barndoms- og teenageår - og den mulighed, har jeg i høj grad taget.

Louis Armstrong sagde jo engang, at der fandtes to slags musik, god og dårlig. Jeg må nok erkende, at jeg bedst kan lide begge slags. Min seneste forelskelse er bossa novaen og brasiliansk boogie funk, hvor jeg dykker ned i klassikere som João Gilberto og Jobim, forbi Marcos Valle og 80’ernes Tim Maia. Derudover vil jeg anbefale alle, der ikke kender til Arthur Verocais 1972’er album, at lytte til dette brasilianske fusionsjazz-funk mesterværk.

Jeg har et bredt bekendtskab med musik. Fra krautrock til funk, Jamaicas rocksteady og roots, nyere tids kompositionsmusik, techno, IDM, drone, 60’er rock, tyrkisk tidlig 70’er psych rock, afrobeat og dansk punk fra 00’erne, og listen er skam længere. Men når det kommer til jazz, er jeg sluset ind af hiphoppens bagdør, gennem sampling.

Mine jazzhelte hører til avantgarden, men jeg er ikke bange for klassikere som Coleman Hawkins og Modern Jazz Quartet. Jeg er dog ikke nået helt tilbage til swing og alt for meget før 1959. Men jeg er under ingen omstændigheder afvisende. Hver ting til sin tid, da jeg trods alt stadig kun er 20 år.

Derudover kan jeg fortælle om mig selv, at jeg komponerer og producerer musik til min debut LP, arrangerer koncerter og arbejder som lydmand, har lavet alternativ radio, ofte er ude for at DJ’e, og så samler jeg en hel del på plader.

Nå, men det hele skal jo ikke handle om mig, ej heller om noget der ligner bibliotekslister, men om Jazz Festivalen - der sker ude i byen, nu her! I går var jeg ude for at høre koncerter, og jeg forventer der snart kommer lidt anmeldelser op. Men lige nu går jeg ud i byen for at høre, hvad der sker, og så slutter jeg aftenen af med Giovanni Guidi Trio og Jakob Bro Tentet med Peter Laugesen hos Sun Ship på Atlas.

Tak for jeres opmærksomhed, ordet er dit, Niels!
/Mads

[Denne artikel er rettet 3 gange, sidst 13.07.2015 klokken 19:31.]
Skrevet den: 13. 07. 2015 [19:38]
Niels
Niels
Emne opretter
registeret siden: 11.01.2014
Indlæg: 26
click here mandag 13/7 · Klostertorv · Moussa Diallo / Dawda Jobarteh / Salieu Dibba
Dagen startede med en yderst velspillet og varm koncert for børn. På scenen bassisten og fortælleren Moussa Diallo, koraspilleren Dawda Jobarteh og perkussionisten Salieu Dibba. Og så ved de fleste, at der står vestafrikansk musik på programmet.
Diallos veloplagte og charmerende præsentation af musikken og de tre musikeres evne til at få den op at ringe efter bare nogle få takter fik tag i både ungerne og forældrene - speciel mødrene var meget begejstrede. Danske og afrikanske eventyr sat til musik sendte de bedste vibes ud fra scenen og forplantede sig på det idylliske Klostertorv, hvor selv ikke de lokale fyldebøtter magtede at ødelægge stemningen.

mandag 13/7 · Klostertorv · Bo Stief & Playground
Musikken skal føres videre. men det går ikke uden en grundig indføring i hvordan, hvorfor, hvornår og hvordan en gang til.
Ingen er bedre til det end bassisten Bo Stief. Mangen en musiker, der i dag fejrer triumfer har været en tur forbi Stiefs "skole udi musikforståelse" og de, der har evnet at suge til sig, kan resten af livet trække på de erfaringer de har tilegnet sig i hans nærhed.
Her viste Stief resultatet af et næsten halvt års arbejde i korte, koncentrerede forløb med ti unge musikere fra hele landet. Det musikalske udgangspunkt er Stiefs kompositioner, der i hænderne på de unge musikere har fået nyt liv. Og hvilket liv!
Ganske unge er de og formodentlig uden den store koncerterfaring. Men her viste de hvad talent, fordybelse, glæde og ikke mindst hårdt arbejde kan føre til. Vi hørte ti unge musikere, der alle vil kunne drive det vidt hvis de holder fast i at spille musik. Ti unge musikere der tydeligvis elsker at spille og som overlegent legede sig igennem selv de allersværeste forløb - uden noder, skal det understreges!
Stief bevarede fokus og styrede musikken og musikerne gennem en times uhyre afvekslende koncert; en koncert der virkede alt for kort. Ved koncertslut var glæden på scenen nærmest rørende og blandt publikum ovenud begejstret, og jeg måtte knibe en tåre af glæde over en entusiasme og det enorme potentiale der ligger og venter andre musikelskere rundt om i Danmark.

Og så gik turen videre rundt i Smilets By. Men mere om det senere...

Skrevet den: 13. 07. 2015 [23:37]
Niels
Niels
Emne opretter
registeret siden: 11.01.2014
Indlæg: 26
"Niels" skrev:

mandag 13/7 · Klostertorv · Moussa Diallo / Dawda Jobarteh / Salieu Dibba

go site mandag 13/7 · Café Gemmestedet · Christian Vuust / Thomas Sejthen / Anders Vestergaard
På den robust indrettede café hørtes robust halvtredserjazz. Tenorsaxofonist Christian Vuust havde fat i Dexter / Rollins-traditionen og høvlede den af som havde han aldrig bestilt andet. Jeg kender primært Vuust som en tenor med et mere "nutidigt" udtryk, så det var en behagelig overraskelse, at han også mestrer den stolte, sorte tenorlyd. Legende, udfordrende og overlegent og uden at gå til excesser spillede Vuust sig tæt ind på et lettere uopmærksomt (gratis adgang lægger ikke op til 100 % opmærksomhed) og ind i mellem højt snakkede publikum.
Og hans to medspillere lagde sig lige i røven på solisten. Der hørtes et gedigent og pumpende spil fra en bassist, der kender sin plads og sin funktion, ikke gør det sværere end det er og ikke maser sig frem. Og trommerne klingede som et jazztrommesæt skal klinge - og ikke som Søren Berlev i 1973 som det er blevet mode i hovedstaden.
Alt i alt en fornøjelig og tilfredsstillende intimkoncert, der blev afsluttet af Dexter Gordons "Fried Bananas", med en cadeau fra bassist Jens Jefsen, der komplimenterede Vuust for slutningen. "Sådan ville Dexter have det, så det var godt spillet."

go here mandag 13/7 · Klostertorvet · Luca Ciarla Quartet
Videre til Klostertorvet - AaJFs centrale udendørs koncertsted for musik, der ikke nødvendigvis opfordrer til øldrikning og skæg & ballade. Det var åbenbart ikke gået op for en af byens tørstige sjæle, som åbenlyst troede, at eftermiddagen var hans mulighed for lidt opmærksomhed, hvilket skæmmede en ellers fin musikoplevelse.
Vi var i det latinske og østeuropæiske hjørne her. Violinist og kapelmester Luca Ciarla er en ekvilibrist, der er sig sine virkemidler bevidst og ikke er bleg for at spille lettere smagløst for at få fat i alle. Teknisk overdådigt udført, men også mere med karakter af opvisning end af en indre nødvendighed. En hæsblæsende 5/4-udgave af Caravan indledte koncerten og så gik det ellers over stok og sten. Imponerende, ja - men uden det der touch, der gør at man føler sig ramt og rørt.

mandag 13/7 · Musikhuset Aarhus · Mikkelborg / Liebman / Blood Sweat Drum + Bass
Musikhusets højloftede foyer. På midtscenen fire keyboard-reder, tre perkussionist-ditto, bas og guitar, til venstre otte x brass, til højre fem saxer, forrest dirigentpodie og diverse solister. Ind træder Aarhus ene big band-stolthed, Blood Sweat Drum + Bass. Et big band, hvor der er luget ud i blæsersektionen til fordel for ovennævnte keyboards. Og til i aften to sangerinder samt solisterne, Palle Mikkelborg (tp, flh) og amerikanske David Liebman (ts, ss, (blok)fløjte).
Der indledes med en dyb drone. Mikkelborg spiller med sin enestående smukke, luftfyldte tone er enkelt tema, der bearbejdes af hele orkestret mens der summes i keyboards. Han afløses af Liebmans mere aggressive tenor, der danner en vældig kontrast til det skønhedssøgende i Mikkelborgs komposition "Lyset".
Hvor Mikkelborg er æsteten, der kæler for hver en tone, knalder Liebman den af fra start til mål. To temperamenter, der klæder hinanden - netop fordi de peger i hver sin retning.
En anmelder skrev engang dette om Liebman: "Gud, hvor må den mand elske John Coltrane". Og sandt er det, at Liebmans tætte slagserier i deres intensitet får tankerne til at flyve op og møde tenormesteren over dem alle. Og lige som Coltrane skærer Liebman igennem som et tætslebet japansk samuraisværd. Men Liebman har andet ens kraftfuld styrke i sit spil. Hans overraskende enkle spil på blokfløjten(!) viste flere ganger undervejs i koncerten helt nye veje i musikken - forfriskende og overraskende input.
Blood Sweat Drum + Bass er et originalt udtænkt koncept, der formår at fusionere to paralelle musikalske verdener på en naturlig måde. Jeg har aldrig hørt electronica indgå så ubesværet og lidet aggressivt som her. Smagfuldt, vedkommende og nytænkende.

source url mandag 13/7 · Restaurant Estragong(!) · Pauseland
Den aarhusianske kvartet Pauseland er en af de mest originale størrelser i dansk jazz. Fremfor at anstrenge sig voldsomt for at være så nyskabende og alt-inkluderende som muligt, drosler Pauseland ned og lader tonerne tale. At dvæle ved en smuk klang og en tilsvarende tonerække og ikke bevidst skulle fyre den af i hvert eneste nummer, er Pauselands fornemste kvalitet. Man underspiller hellere end overspiller. Og nå de fire musikere så komponerer meget smukke sange, bliver det ikke bedre. Man nærmest ser de bølgende kornmarker, bindingsværkhusene og fornemmer lærkens trille omme bag ved musikken. Aah - hvor velgørende.
Pauseland spillede i en bette restaurant, lige op ad baren og blev "akkompagneret" bagfra af en velklædt tjener, der roligt polerede de smukke vinglas med et lille smil på læberne.
Pauseland er Musik, der passer til en lun sommeraften i Smilets By.

[Denne artikel er rettet 7 gange, sidst 14.07.2015 klokken 11:44.]
Skrevet den: 14. 07. 2015 [19:03]
madsbang
Mads Bang
registeret siden: 13.07.2015
Indlæg: 5
Puha, det må jeg nok sige. Den gamle skriver i et rask tempo. Muligvis er der også blandet noget jyde- kontra københavnertempo ind over, når jeg ser hvordan Niels anmelder. Jeg kan da i hvert fald se at jeg skal have noget mere fart på hvis jeg skal holde trit med Niels. Nå, men her kommer et par anmeldelser af nogle koncerter jeg brugte min mandag aften på at se.

Mandag den 13/7
Radar · Bastard Assignments & Primdahl/David
Jeg startede aftenen ud kl. 19.30 til 4 spændende performances med koreografi og noget der mindede om sang. 2 performances var minimalistiske og abstrakte a capella fortolkninger af jazz standarderne ‘Summertime’ & ‘It Don’t Mean a Thing’. Ved den 3. og 4. opførelse, havde performerne sat sig ved et bord som til et middagsselskab for 4, hvor 2 vendte ryggen til publikum. Lapper af papir, blyanter, et glas med vand, en pakke digestive kiks og et plastikrør blev delt rundt imellem de 4. Tingenes egen rytme blandede sig med opførte monologer om at bade sig selv. Og så til sidst et værk der indeholdt store mængder alkohol, noget der lignede synkronsvømning for tomme glas samt lydklip af Donald Duck, der beder om mere musik med “some rhythm”. Afslutningsvis bryder de fire optrædende ud i en afslutningsdans gennem spillestedet.
Koncertens 3 kvarter forløb hurtigt med latter, festlig og afslappet stemning. Alt i alt var arrangementet spækket med abstrakt humor og spændende tilgang til jazz fra 3 komponister og en koreograf. Rigtigt underholdende, med et strejf af gamle Fluxus.
Koncerten var arrangeret af AUT (Aarhus unge tonekunstnere)

Atlas · Giovanni Guidi trio
Jeg tog efter koncerten på Radar videre til nærliggende Atlas, hos arrangørerne Sun Ship, hvor Giovanni Guidi Trio skulle spille deres koncert.
Da salen var fyldt, startede koncerten smukt ud i en stille og legende improvisation mellem Giovanni på klaver og bassisten Thomas Morgan, der manøvrerede sig helt fantastisk rundt oppe blandt bassens højeste toner. Trommeslageren João Lobo fra Portugal indtrådte elegant i musikken, nysgerrigt og afdæmpet, og satte hele trioen i gang med en undersøgelse af, hvad temaet kunne udholde, uden at briste. I løbet af dette første stykke blev musikken bygget op for at ende i et små-aggressivt freejazz temperament, men balancerede flot, også under hele koncerten, mellem de smukke stykker og nogle dystre passager, kontrastfyldt.
Under det andet stykke var de tre musikere spillet yderst varme og spillede hele vejen igennem som en meget opmærksom enhed med en dyb forståelse for hver en lille retning, et anslag kunne dreje musikken videre til. Man så det tydeligt på musikernes koncentration, hvordan de nød hver en del af sammenspillet og improvisationen. Hvilket var helt fantastisk. Alt i alt en rigtig god koncert, af tre rigtigt dygtige musikere.

Tilbage fra mandag aften har jeg stadig min anmeldelse af Jakob Bros koncert som jeg sidder og retter det sidste på. Men jeg holder også tungen lige i munden når jeg skriver min opfattelse, af en oplevelse med musik (Det forekommer mig noget nemmere både at spille og opleve det!)
Senere på dagen skal både Niels og jeg til Buchanan/Speed/Toldam på Atlas, og jeg slutter aftenen af med Marco Dania og Cesar Joaniquet på HeadQuarters, og jeg har hørt fra Niels at han skal til John Hiatt i Musikhuset.
God aften her fra

[Denne artikel er rettet 3 gange, sidst 14.07.2015 klokken 19:28.]
Skrevet den: 14. 07. 2015 [20:59]
madsbang
Mads Bang
registeret siden: 13.07.2015
Indlæg: 5
Mandag den 13/7, efter Giovanni Guidi Trio.

go site Atlas · Jakob Bro Tentet feat. Peter Laugesen
Efter en kort pause indtræder aftenens hovednavn Jakob Bro på scenen, sammen med sin tentet + Laugesen. Der sker noget uforklarligt når man som publikum sidder over for så stort et orkester, og så endda et med så mange potente musikere og Peter Laugesen oveni. Hele orkesteret havde placeret sig symmetrisk på scenen. De to trommeslagere bagerst i hver deres side. Imellem dem, på en linje, de tre store kontrabassister. Foran basserne: blæserne, en altsax, en klarinet, en altsax og tilsidst en tenor. Til højre for dem, Adi Zakanovic, på synth og keys, og lidt længere fremme, mellem tangenter og blæs, stod Laugesen der. Til sidst er der så Jakob Bro, ovre i modsatte side, som virkede yderst tilfreds med det opstillede orkester.

Jakob præsenterede kort bandets historie, deres nyudgivne plade og fik lige smidt en vittighed ind, inden han satte musikerne i gang. Men når så stort et orkester spiller sammen, giver rum til hinanden og skaber så meget lyd imens de spiller hinanden op, kan jeg ikke lægge ord til hvad der sker. Når en tentet slår spirituel jazz igennem, med skæv gospel og reference til bl.a. Sun Ra’s funky Lanquidity plade og Albert Ayler 1971’er album Swing Low Sweet Spiritual, så er det lige pludselig meget lyd, der farer imod en, og fylder salen op. Helt fantastisk. Laugesen leverer den ideelle arkitektur til bandet og skaber klare frirum, hvor publikums ører først endelig ved hvor de skal fokusere blandt al den anden dejlige information, ørerne ellers kæmper med at få bearbejde under hele koncerten. Og så Laugesens store forståelse for musik og hvornår han skal trappe ind og ud, på slaget, JA.

Blandt alt det overvældende ved det store orkester, skal det nævnes, hvor fantastisk det var at få lov til at høre tre kontrabassister spille sammen. Og kort, under anden halvdel af koncerten, får de også solo løb, mens Laugesen læser op, og Kresten akkompagnerer som Kresten nu gør - pisse godt. Jakob Bro, der kunne hvile sig tilbage med god guitar, og en håndfuldt virkelig velskrevet numre, var en yderst dejlig bandleder at holde øje med. Han stjal ikke showet, men virkede overbevist om, at musikken kunne dirigere hans oplevelse ud.

Alt i alt var koncerten en stor oplevelse, og publikum virkede nærmest privilegeret, efter koncertslut, over at få muligheden for at høre alle de fantastiske musikere, som alle fortjener deres egen notits for godt spil. Så jeg fik i hvert fald lagt tentettens plade til side, inden jeg smuttede fra spillestedet, og fra en god aften.
Koncerten var arrangeret af Sun Ship.

[Denne artikel er rettet 2 gange, sidst 14.07.2015 klokken 21:01.]
Skrevet den: 15. 07. 2015 [00:23]
Niels
Niels
Emne opretter
registeret siden: 11.01.2014
Indlæg: 26
"madsbang" skrev:

Mandag den 13/7, efter Giovanni Guidi Trio.
follow link Atlas · Jakob Bro Tentet feat. Peter Laugesen

go tirsdag 14/7· Musikhuset Aarhus · Live Foyn Friis with Strings
Jeg hørte unge norske frk. Friis ved jazzahead! i Bremen i 2014 og var bekendt med hendes yderst personlige musikalske univers. Vi er henne i den der udefinerlige genre, der låner lidt fra både jazz, vise/pop og kunstmusikken. Frk Friis har ikke verdens største stemme. Ej heller er hun en stensikker performer. Men hun ejer en sødmefuld udstråling og har skabt sin egen musik, der i sin organiske finurlighed er ganske særlig, men som bestemt ikke varierer meget fra sang til sang. Dertil et tekstunivers, der - helt i tidens ånd - er enormt selvcentreret. Omgivet af dygtige musikere, der helhjertet backer og bakker hende op, evner hun alligevel at opbygge en stemning, der nærmest bærer hende gennem koncerten.
Musikhusets store foyer - der aftenen før var fyldt til bristepunktet af stor, beåndet musik og en kæmpelyd fra Mikkelborg/Liebman/Blood Sweat Drum + Bass - var her rammen omkring musik som ikke havde den nødvendige styrke til at begå sig. Og selvom det store publikum (gratis adgang) støttede og glædede sig når det gik godt.
Men "den gamle" gik lidt småskuffet derfra og håbede på at Live Foyn Friis snart kommer videre i sin musikalske udvikling.

tirsdag 14/7· Bispejazz / Bispetorvet · Carlsens Lunchtime feat. Jens Klüver
En københavner-fordom går på at al udendørs jazz i Aarhus finder sted i et telt, hvor den primært er akkompagnement til øldrikning. Går man ind i det store hvide telt på Bispetorvet ved Domkirken, er der noget om snakken. Robuste bænke og borde til publikum, masser af plastikglas med øl på bordene, et ivrigt snakkende publikum, der ikke rigtigt ænser en kvartet på en nærmest mørklagt scene. Læg dertil en hård og grim lyd og et ustemt, opretstående klaver (nul flygel her!), så er fordommene bekræftet.
At jeg alligevel fik en god oplevelse skyldes udelukkende en af Aarhus' sande jazzkæmper(e), tenorsaxofonisten Jens Klüver, der tidligere ledede big bandet med hans navn og i dag er formand for Aarhus Jazz Festival. Hans store tone og helhjertede forståelse for og kærlighed til jazzens sjæl skar igennem ølblæveret og fandt min sjæl. Og hans version af Dexters "Fried Bananas" - som instrumentkollega Christian Vuust også havde fat i mandag - var spillet med overbevisning og glæde.

Halvanden time i Musikhusets koncertsal med amerikanske John Hiatt & Combo på scenen og en begejstret NC på sofarækken, afløstes af en yderst intim koncert med Jakob Dinesen & Strings i Atlas. Men beskrivelsen af de oplevelser må vente til i morgen formiddag.

[Denne artikel er rettet 3 gange, sidst 15.07.2015 klokken 09:45.]
Skrevet den: 15. 07. 2015 [15:47]
SwingingEurope
Cuneyt Pala
registeret siden: 15.07.2015
Indlæg: 1
"Niels" skrev:

source mandag 13/7 · Klostertorv · Bo Stief & Playground
Musikken skal føres videre. men det går ikke uden en grundig indføring i hvordan, hvorfor, hvornår og hvordan en gang til.
Ingen er bedre til det end bassisten Bo Stief. Mangen en musiker, der i dag fejrer triumfer har været en tur forbi Stiefs "skole udi musikforståelse" og de, der har evnet at suge til sig, kan resten af livet trække på de erfaringer de har tilegnet sig i hans nærhed.
Her viste Stief resultatet af et næsten halvt års arbejde i korte, koncentrerede forløb med ti unge musikere fra hele landet. Det musikalske udgangspunkt er Stiefs kompositioner, der i hænderne på de unge musikere har fået nyt liv. Og hvilket liv!
Ganske unge er de og formodentlig uden den store koncerterfaring. Men her viste de hvad talent, fordybelse, glæde og ikke mindst hårdt arbejde kan føre til. Vi hørte ti unge musikere, der alle vil kunne drive det vidt hvis de holder fast i at spille musik. Ti unge musikere der tydeligvis elsker at spille og som overlegent legede sig igennem selv de allersværeste forløb - uden noder, skal det understreges!
Stief bevarede fokus og styrede musikken og musikerne gennem en times uhyre afvekslende koncert; en koncert der virkede alt for kort. Ved koncertslut var glæden på scenen nærmest rørende og blandt publikum ovenud begejstret, og jeg måtte knibe en tåre af glæde over en entusiasme og det enorme potentiale der ligger og venter andre musikelskere rundt om i Danmark.
Og så gik turen videre rundt i Smilets By. Men mere om det senere...

Tusind tak for anmeldelsen Niels. Projektet Play!Ground Live har kørt de sidste 14 år med Bo Stief i spidsen og har givet uundværlige erfaringer til unge musikere. Hvis nogen ønsker at læse mere om projektet kan det gøres på links herunder:
http://swinging-europe.dk/DSISE/playground-live-2015-2/
http://www.bostief.com/index.php/play-ground-live

vh Cüneyt
Skrevet den: 16. 07. 2015 [11:55]
Niels
Niels
Emne opretter
registeret siden: 11.01.2014
Indlæg: 26
"Niels" skrev:

"madsbang" skrev:

Mandag den 13/7, efter Giovanni Guidi Trio.
Atlas · Jakob Bro Tentet feat. Peter Laugesen
Efter en kort pause indtræder aftenens hovednavn Jakob Bro på scenen, sammen med sin tentet + Laugesen. Der sker noget uforklarligt når man som publikum sidder over for så stort et orkester, og så endda et med så mange potente musikere og Peter Laugesen oveni. Hele orkesteret havde placeret sig symmetrisk på scenen. De to trommeslagere bagerst i hver deres side. Imellem dem, på en linje, de tre store kontrabassister. Foran basserne: blæserne, en altsax, en klarinet, en altsax og tilsidst en tenor. Til højre for dem, Adi Zakanovic, på synth og keys, og lidt længere fremme, mellem tangenter og blæs, stod Laugesen der. Til sidst er der så Jakob Bro, ovre i modsatte side, som virkede yderst tilfreds med det opstillede orkester.
Jakob præsenterede kort bandets historie, deres nyudgivne plade og fik lige smidt en vittighed ind, inden han satte musikerne i gang. Men når så stort et orkester spiller sammen, giver rum til hinanden og skaber så meget lyd imens de spiller hinanden op, kan jeg ikke lægge ord til hvad der sker. Når en tentet slår spirituel jazz igennem, med skæv gospel og reference til bl.a. Sun Ra’s funky Lanquidity plade og Albert Ayler 1971’er album Swing Low Sweet Spiritual, så er det lige pludselig meget lyd, der farer imod en, og fylder salen op. Helt fantastisk. Laugesen leverer den ideelle arkitektur til bandet og skaber klare frirum, hvor publikums ører først endelig ved hvor de skal fokusere blandt al den anden dejlige information, ørerne ellers kæmper med at få bearbejde under hele koncerten. Og så Laugesens store forståelse for musik og hvornår han skal trappe ind og ud, på slaget, JA.
Blandt alt det overvældende ved det store orkester, skal det nævnes, hvor fantastisk det var at få lov til at høre tre kontrabassister spille sammen. Og kort, under anden halvdel af koncerten, får de også solo løb, mens Laugesen læser op, og Kresten akkompagnerer som Kresten nu gør - pisse godt. Jakob Bro, der kunne hvile sig tilbage med god guitar, og en håndfuldt virkelig velskrevet numre, var en yderst dejlig bandleder at holde øje med. Han stjal ikke showet, men virkede overbevist om, at musikken kunne dirigere hans oplevelse ud.
Alt i alt var koncerten en stor oplevelse, og publikum virkede nærmest privilegeret, efter koncertslut, over at få muligheden for at høre alle de fantastiske musikere, som alle fortjener deres egen notits for godt spil. Så jeg fik i hvert fald lagt tentettens plade til side, inden jeg smuttede fra spillestedet, og fra en god aften.
Koncerten var arrangeret af Sun Ship.

tirsdag 14/7

Musikhuset Aarhus · Live Foyn Friis with Strings

Jeg hørte unge norske frk. Friis ved jazzahead! i Bremen i 2014 og var bekendt med hendes yderst personlige musikalske univers. Vi er henne i den der udefinerlige genre, der låner lidt fra både jazz, vise/pop og kunstmusikken. Frk Friis har ikke verdens største stemme. Ej heller er hun en stensikker performer. Men hun ejer en sødmefuld udstråling og har skabt sin egen musik, der i sin organiske finurlighed er ganske særlig, men som bestemt ikke varierer meget fra sang til sang. Dertil et tekstunivers, der - helt i tidens ånd - er enormt selvcentreret. Omgivet af dygtige musikere, der helhjertet backer og bakker hende op, evner hun alligevel at opbygge en stemning, der nærmest bærer hende gennem koncerten.
Musikhusets store foyer - der aftenen før var fyldt til bristepunktet af stor, beåndet musik og en kæmpelyd fra Mikkelborg/Liebman/Blood Sweat Drum + Bass - var her rammen omkring musik som ikke havde den nødvendige styrke til at begå sig. Og selvom det store publikum (gratis adgang) støttede og glædede sig når det gik godt.
Men "den gamle" gik lidt småskuffet derfra og håbede på at Live Foyn Friis snart kommer videre i sin musikalske udvikling.

Bispejazz / Bispetorvet · Carlsens Lunchtime feat. Jens Klüver
En københavner-fordom går på at al udendørs jazz i Aarhus finder sted i et telt, hvor den primært er akkompagnement til øldrikning. Går man ind i det store hvide telt på Bispetorvet ved Domkirken, er der noget om snakken. Robuste bænke og borde til publikum, masser af plastikglas med øl på bordene, et ivrigt snakkende publikum, der ikke rigtigt ænser en kvartet på en nærmest mørklagt scene. Læg dertil en hård og grim lyd og et ustemt, opretstående klaver (nul flygel her!), så er fordommene bekræftet.
At jeg alligevel fik en god oplevelse skyldes udelukkende en af Aarhus' sande jazzkæmper(e), tenorsaxofonisten Jens Klüver, der tidligere ledede big bandet med hans navn og i dag er formand for Aarhus Jazz Festival. Hans store tone og helhjertede forståelse for og kærlighed til jazzens sjæl skar igennem ølblæveret og fandt min sjæl. Og hans version af Dexters "Fried Bananas" - som instrumentkollega Christian Vuust også havde fat i mandag - var spillet med overbevisning og glæde.
Halvanden time i Musikhusets koncertsal med amerikanske John Hiatt & Combo på scenen og en begejstret NC på sofarækken, afløstes af en yderst intim koncert med Jakob Dinesen & Strings i Atlas. Men beskrivelsen af de oplevelser må vente til i morgen formiddag.

Musikhuset · John Hiatt & Combo
Det har måske ikke så meget med jazz at gøre - og så alligevel. For amerikanske John Hiatt repræsenterer det bedste fra den amerikanske roots-musik. Nogle kalder det blues, andre vil kalde det sydstats-rock, men er man rigtig hip siger man "Americana" (https://en.wikipedia.org/wiki/Americana_(music)).
Hvorom alting er, Hiatt evner det, der kun er ganske få forundt, han skriver sange om biler, kvinder og andre dagligdags problemer uden at hverken banalisere eller romantisere begreberne. Og så bruger han sjældent flere end fire akkorder i hver sang. Som oftest i C, G eller D og for 80 % vedkommende i et adstadigt tempo.
Det der gør John Hiatt til en af de få, der stadig er hørværdig her godt 35 år efter, at han lige så stille dukkede frem som stjernernes yndlingssangskriver, er hans ærlige tilgang til musikken samt at han aldrig gør musikken sværere end det er.
Koncerten i et propfyldt Musikhus (store sal, selvfølgelig) var et retrospektivt klip fra Hiatts righoldige katalog, spillet af ham selv på guitar samt yderligere en (lead)guitarist, bas og trommer samt en korsanger, der også fungerede som guitarstemmer. Alle sangene havde deres eget, enkle groove og blev yderligere varieret af guitarist Doug Lancios brug af forskellige guitarer og smagfuld brug af diverse pedaler.
John Hiatt synger som skuespilleren Nick Nolte taler når han er rigtigt ivrig; med en lettere forvrængning i det høje register, hvilket gør hans stemme meget genkendelig og meget dragende. Og den stemme foredrog så en lang række sange som er med til at cementere at Americana stadig er i udvikling og med Hiatt har en veteran, der stadig har krudt i seksløberen/den seksstrengede.

Atlas · Jakob Dinesen with Strings
Derfra hastede jeg til Atlas for at høre ovennævnte. Atlas er en del af det store, kommunale projekt ved Aarhus Å, der også omfatter bl.a. det legendariske spillested Huset, nu kaldet VoxHall, der er opdateret med en højst nutidig profil. Atlas tager sig af de mere bløde ting; således også tenorsaxofonisten Jakob Dinesen med hans prisvindende projekt med strygekvartet og diskret spillende rytmegruppe.
De, der kender Dinesen ved, at han ubesværet kan indgå i stort set alle musikalske sammenhænge. Hans smidige og udtryksfulde spil og hans milde væsen har gjort ham til en af landets mest benyttede og mest respekterede yngre musikere. Her var han på scenen med en velspillende gruppe, der allerede har indtaget og behaget de fleste markante danske spillesteder med stor og fortjent succes.
Og i et næsten akustisk set-up og hørt tæt på levede Dinesen & co. op til den fornemme plade. Diskret anvendte strygere og den let spillende rytmegruppe (AC og Jakob Høyer), ledet af pianisten Magnus Hjort viste Jakob Dinesen hvorfor han er landets mest høreværdige tenorsaxofonist i den melodiske del af dansk jazz. Udsøgt spil fra strygekvartetten lagde den bløde bund under de mange smukke ballader, krydret med et par nye kompositioner.
Must see!

Onsdag 15/7
Bispejazz / Bispetorvet · Flensborg / Bjørnskov spiller Garner

Efter tirsdagens oplevelse var det med bange anelser jeg gik ind i teltet for at høre en klaver/bas duo. Ville de stå distancen over for et meget talende/hyggende og ikke umiddelbart jazzinteresseret publikum?
Det fede ved de musikere, der optræder i det telt er, at de kender betingelserne. De er udmærket godt klar over, at man ikke kan forvente 100 % opmærksomhed fra alle i lokalet, så det gælder bare om at kile på, vise hvad man kan og ikke give den som forsmået kunstner hvis der bliver sludret ved de robuste langborde.
Således også pianisten Pojken Flensborg og bassisten Torben Bjørnskov, der gik på scenen med et fint program, bestående af lettere omarrangerede udgaver af specielt danske evergreens, som de kendes fra højskolesangbogen, Giro 413 og tilsvarende tidligere outlets for dansk musik. Og det lykkedes at få skabt en fin stemning. Ikke at der var særlig meget Garner over samspillet - der skal vi have fat i Henrik Gunde for at få et dansk bud på den slags - men de to fik skabt en god stemning og gav fine bud på hvordan man i 2015 kan vride endnu mere ud af vidunderlige melodier som Hvorfor er lykken så lunefuld, Månestrålen, Det var en lørdag aften og såmænd også den svenske Ack, Värmland, du sköna.
Et dejligt møde med en ny, begavet pianist og en genhør med en bassist, der allerede i 70erne var med til at definere den Aarhusianske jazzscene. Og de fleste af snakkemaskiner på bænkene lyttede såmænd også med…

Klostertorvet · Admiral Awesome feat. Liudas Mochunas
Det er noget af et navn den Aarhusianske trio her har tildelt sig selv. Med den dynamiske tenorsaxofonist Jacob Danielsen som uformel leder, splintrer trioen sig ind blandt eliten i ny, aggressiv dansk jazz (NADJ også kaldet).
Der spilles enkelt og i et letforstyåeligt harmonisæt, hvorefter trioen går i gang med at dekonstruere oplægget på en humoristisk og ganske effektfuld måde, men med en voldsom styrke og rytmisk sikkerhed, der fascinerer og lægger op til yderligere excesser senere. Allerede i andet stykke introduceres den litauiske saxofonist Liudas Mochunas, der finder meget flot sammen med Danielsen i en række forløb, der mere har karakter af hvad-kan-du-det-her-er-hvad-jeg-kan end egentlige kompositioner; enkle ostinater, der danner grundlag for såvel individuel som kollektiv improvisation. Men det går aldrig over gevind og bliver "privat" for dem på scenen.
Bas / tromme-teamet Thomas Sejthen / Christian Windfeld lægger et fint grundlag for de to saxofonister, og det er således et kollektivt foretagende, der fortjener at blive hørt af alle, som vil have en på frakken.
Jacob Danielsen var også featured solist med Blood Sweat Drum + Bass-koncerten og er en af de fedeste unge saxofonister jeg har hørt i mange år. Hold øje med ham!

Aros Aaarhus Kunstmuseum · Bobo Moreno Kvartet
Så er vi hjemme igen. Sangeren Bobo Moreno er efter min mening Danmarks førende herresanger - uanset genre. En smuk naturstemme, der både kan være fløjlsblød, erotisk insisterende og råt vrængende, tilsat en stensikker stilfornemmelse og et afslappet forhold til det at være midtpunkt på en scene, gør Moreno til et stensikkert hit uanset hvor og med hvem han optræder.
Her med Nokolaj Hess (p), Jonas Johansen (d) og den lokale Peter Vuust (b). Og selvom der blev nærlæst noder gennem hele koncerten, gled Vuust fuldstændig naturligt ind i det "københavnske" beat med en fornem fornemmelse for at ligge lige akkurat der, hvor han skulle. Funky når det krævedes, diskret når vi var i det hjørne og swingende, når det var på programmet.
Repertoiret var Morenos faste, med uddrag fra hans seneste udgivelser. Alle spillet fængende og med en solid portion barsk og selvironisk humor i introduktionerne.

Ridehuset · Morten Ramsbøl / Pippo Corvino feat. Mads Bærentzen
Ridehusets kæmpe rum virker ikke som det rette forum for en koncert med bas, guitar og flygel. Og alligevel fungerede det perfekt for denne begavede trio. Initiativet kommer fra bassist Morten Ramsbøl og den ungarske guitarist Pippo Corvino og er ret vellykket. Vi fik en række egne kompositioner - alle skønhedssøgende og med et naturligt fokus på, at musikkens flow er vigtigere end det personlige blærerøveri, selvom de begge sagtens kunne have ladet sig lokke til det.
Duoen blev fint sekunderet af pianisten Mads Bærentzen, hvis flotte spil dog kunne virke lidt alibiagtigt. Alt i alt en uhyre vellykket fusion med norddansk og syd-østeuropæisk nutidig musik, der unddrager sig genrefastholdelse.

[Denne artikel er rettet 2 gange, sidst 16.07.2015 klokken 11:59.]
Skrevet den: 16. 07. 2015 [16:52]
madsbang
Mads Bang
registeret siden: 13.07.2015
Indlæg: 5
"Niels" skrev:

Bispejazz / Bispetorvet · Carlsens Lunchtime feat. Jens Klüver
En københavner-fordom går på at al udendørs jazz i Aarhus finder sted i et telt, hvor den primært er akkompagnement til øldrikning. Går man ind i det store hvide telt på Bispetorvet ved Domkirken, er der noget om snakken. Robuste bænke og borde til publikum, masser af plastikglas med øl på bordene, et ivrigt snakkende publikum, der ikke rigtigt ænser en kvartet på en nærmest mørklagt scene. Læg dertil en hård og grim lyd og et ustemt, opretstående klaver (nul flygel her!), så er fordommene bekræftet.

Ja, jeg endte og et smut forbi Bispetorvets Jazz telt imens swingmusik- og øl blev skænket på fad, og jeg havde mine unge sanser på udebane. Men nok om det. Her er et par anmeldelser fra mandag den 12. som jeg gerne vil dele.

12/7 mandag - Winther/Åman/Mogensen feat. George Garzone - Kunsthal Aarhus
Efter mit første møde om mandagen med Niels, tog vi sammen mod Kunsthal Aarhus for at høre 2. set af en musiker ved navn George Garzone, som jeg ikke kendte. Efter Niels’ smag spiller han “som et spark, lige mellem benene” og da vi ankom, havde han og hans dansk/svenske trio netop afsluttet første set. Jeg kendte på daværende tidspunkt ikke det mindste til Niels’ musiksmag og kunne ikke rigtigt bedømme, om jeg skulle tage hans ord for gode varer.

Jeg sad udenfor da Garzone åbnede sit 2. set. Jeg havde kort forinden hørt, fra blandt andet Niels, at amerikanske Garzone, efter sigende skulle være en konge inden for Coltranesound’en. Han åbner også settet med hvad, jeg mener, var Love Supremes’ åbningsnummer, Acknowledgement. Jeg synes dog, at det var at bevæge sig ud på noget dybt vand at vælge lige netop det nummer som åbningsnummer, men der gik ikke mange af hans tørre toner, inden jeg forstod Garzone idé.
Manden spillede jo som en apostel hvor bandet havde hans ryg hele koncerten igennem, og i nogle korte øjeblikke under koncerten fik man lov til at høre det jazzunivers, hvor alle toner har en snert af spiritualitet, indsigt og ro. Rigtigt godt andet set, og en knivskarp trommesolo fra Anders Mogensen, samt fantastisk rytmegruppe og pianist. Tag ud og hør dem, når muligheden er der!
På falderebet skal det så siges, at Winther/Åman/Mogensen feat. George Garzone på ingen måder lød som et Coltrane cover band. De fremviste deres egen stil og kompositioner, med noter til 60’ernes hard bop og modaljazz. Og så på højeste niveau, hvor Garzones overvælde sax tone sad lige i lytterens rodchakra.

12/7 mandag - I Think You’re Awesome - Ambassaden
Efter koncerten med Garzone tog jeg mod ambassaden for at høre det århusianske orkester I Think You’re Awesome, ledet af bassist Jens Mikkel Madsen. Men da jeg ankom, var spillestedet fyldt helt ud til indgangen, og jeg måtte nøjes med at gå efter at have hørt 2 numre fra gaden, med en fornemmelse af i virkeligheden at gå glip af en smuk og spændende tilgang til moderne jazz.

Nu til koncert med Niels til træben på klostertovet, god jazz